top of page
Cento-logo-totalentreprenør.png
Skyum idrætsefterskole_totalentreprise_2.jpg

Efterskoler og idrætshaller/sportshaller

cento icon_web.png

Efterskoler er noget helt særligt. Her leves livet nemlig døgnet rundt -  og det stiller krav til både rum og rammer. Hos CENTO bygger vi med udgangspunkt i skolens værdier og skaber løsninger, der understøtter både det sociale fællesskab og den daglige funktion.

Det handler med andre ord om grundig behovsdækning og om at få mest muligt ud af budgettet uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi designer et byggeri, der er gennemtænkt fra inderst til yderst og som kan realiseres uden unødige benspænd. 

Fra første idé til færdigt byggeri

Vi arbejder med efterskoler og sportshaller i alle faser – uanset om det gælder nybyggeri fra bunden eller en renovering, der skal bringe eksisterende faciliteter op til tidens behov og krav.

Hos os hænger arkitektur og udførelse sammen. Det giver både ro og retning - og en proces, hvor løsningerne ikke kun ser godt ud på papiret, men også fungerer i praksis. Vi hjælper gerne helt fra første streg, med tegninger og overskuelige præsentationer, der visualiserer slutresultatet og gør beslutningerne nemmere undervejs.

cento icon_web.png

Idrætshaller og sportshaller der matcher ambition og aktivitet

Hos CENTO har vi erfaring med alt fra håndboldhaller og springsale til træningsrum og redskabsopbevaring – og naturligvis altid med fokus på faciliteter, der kan rumme både daglig træning, turneringer og fællesskab.

Et godt eksempel er vores udvidelse af Skyum Idrætsefterskole, hvor vi har skabt en ny multihal med plads til 450 idrætsudøvende gæster, dynamiske undervisningsmiljøer med fokus på fordybelse og samarbejde og et ankomstareal, der samler skolens bygninger i én inspirerende helhed. Designet trækker naturen med ind: naturfarver, træ og masser af dagslys skaber tidssvarende rammer, der afspejler skolens omgivelser og giver plads til både aktivitet og ro.

En efterskole med plads til fællesskab og fordybelse

Vi arbejder med robuste materialer, tydelig arkitektur og en forståelse for, hvordan gode rammer opstår – fra vinduernes placering til adgangen til fællesarealer.

Hos CENTO kan vi implementere bæredygtighed i både nybyggeri og renovering af efterskoler. Vi tilbyder løsninger, der kan tilpasses jeres behov og ambitioner – fra energieffektive bygninger til materialer, der skaber en mere ressourcevenlig fremtid. I kan vælge, i hvilken grad I vil integrere grønne løsninger, men vi sikrer altid, at kvaliteten og funktionalitet er i top.

Skyum idrætsefterskole_totalentreprise_3.jpg
cento icon_web.png

Klar til 2030? Stigende efterspørgsel stiller nye krav til efterskolerne

Med 10. klasses forventede udfasning i 2030 kan efterskolerne se frem til en stigende efterspørgsel og flere unge, der søger et fællesskab, før de fortsætter deres videre uddannelsesrejse. Det øger behovet for tilbygninger, renoveringer eller måske helt nye efterskoler.

Forandringen kalder således på fleksible rammer og langsigtet planlægning.

Hos CENTO tager vi opgaven alvorligt. Vi hjælper jer med at tænke fremad og skabe løsninger, der ikke kun matcher næste skoleår, men de næste mange.

Vi har afdelinger i Silkeborg, Thisted og København - men vi arbejder i hele landet.

Du er altid velkommen til at kontakte os til en snak om dit næste byggeprojekt, og hvordan vi kan hjælpe dig i mål. Med os som samarbejdspartner får du professionel rådgivning, koordinering og planlægning - med fokus på en tæt dialog i øjenhøjde.

steffen_henneberg_cento.jpg

København

Steffen Henneberg

Ejer | Salgsansvarlig CENTO Øst

Daniel_Hansen_cento.jpg

Thisted

Daniel Kirk Hansen

Projektleder | Salgsansvarlig CENTO Nord

Torben_henneberg_cento.jpg

Silkeborg

Torben Henneberg

Ejer | Salgsansvarlig CENTO Vest

bottom of page