
Totalentreprise vs. hovedentreprise
Når du skal i gang med et byggeprojekt, er en af de første og vigtigste beslutninger, hvilken entrepriseform du skal vælge.
Hos CENTO hjælper vi ofte vores kunder med at afklare netop dette. Hvad er forskellen på en hovedentreprise og en totalentreprise? I denne artikel forklarer vi forskellen mellem hovedentreprise vs. totalentreprise, og vi giver dig indsigt i hvornår den ene kan være mere fordelagtig end den anden.
Entrepriseformen sætter rammen for samarbejdet
Entrepriseformen handler i bund og grund om, hvem der har ansvaret for hvad. Det påvirker både arbejdsfordelingen, kommunikationsvejene og dit ansvar som bygherre. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad du vælger.
Vi møder ofte bygherrer, som er i tvivl og med god grund. Der er fordele og ulemper ved både hovedentreprise og totalentreprise, og hvis du undrer dig over, hvad er forskellen på en hovedentreprise og en totalentreprise, så afhænger det rigtige valg af projektets størrelse, kompleksitet og de ressourcer, du selv vil lægge i processen.
Totalentreprise – ét samlet ansvar
Hvad er totalentreprise? I en totalentreprise står vi som totalentreprenør for både projektering, herunder ledelsen af rådgiver-holdet, som er behjælpelige med tegninger, beregninger m.m. og selve udførelsen af byggeriet.
Her er det også værd at nævne, at vi har vores egen tegnestue, C12 ApS, hvilket betyder, at vi kan løse mange opgaver in-house og sikre en smidig proces fra start til slut. På de projekter, hvor vi inddrager en ekstern arkitekt, har vi fortsat en stærk ressource at trække på i form af C12.
Med os slipper du for besværet med at koordinere arkitekt, ingeniør og håndværkere – det klarer vi. Du får én fast kontaktperson og et samlet overblik over både økonomi og proces. Det minimerer risikoen for misforståelser mellem og sikrer et mere effektivt forløb, hvor beslutninger kan træffes hurtigt og samlet.

Vi rådgiver dig ærligt om, hvad der giver mest mening i netop din situation. For os handler det ikke om at sælge én bestemt løsning – det handler om at vælge den rigtige.
Hvornår giver totalentreprise mening?
Totalentreprise egner sig særligt godt til dig, der ønsker en enkel og strømlinet proces, og som gerne vil have, at vi hos CENTO tager det fulde ansvar fra start til slut. Det er især en fordel ved nybyggeri eller større renoveringsprojekter, hvor der er mange fagligheder involveret.
Hovedentreprise – du står selv for projekteringen
I hovedentreprise hyrer bygherren typisk en bygherrerådgiver, en arkitekt eller en ingeniør til at udarbejde det nødvendige projektmateriale. De udarbejder et detaljeret projektmateriale, som vi som hovedentreprenør prissætter, og efterfølgende styrer hele udførelsesprocessen.
Her hjælper vi hos CENTO med at sikre, at udførelsen kører gnidningsfrit – og vi har stor erfaring med netop at samle trådene og stå for den daglige byggeledelse.
Vores tilgang uanset entrepriseform
Uanset om vi løser opgaven som hoved- eller totalentreprenør, er vores tilgang den samme: Vi tager ansvar, arbejder med gennemsigtighed og samarbejder tæt med dig som bygherre.
Vi rådgiver dig ærligt om, hvad der giver mest mening i netop din situation. For os handler det ikke om at sælge én bestemt løsning – det handler om at vælge den rigtige.
Er du i tvivl? Vi hjælper dig med at finde vej
Hos CENTO møder vi altid vores kunder i øjenhøjde. Vi lytter, vi spørger ind og vi guider dig trygt videre.
Har du brug for sparring om, hvilken entrepriseform der passer bedst til dit næste byggeri? Så kontakt os - vi tager gerne en uforpligtende snak og deler ud af vores erfaring.
Vi har afdelinger i Silkeborg, Thisted og København - men vi arbejder i hele landet.
Du er altid velkommen til at kontakte os til en snak om dit næste byggeprojekt, og hvordan vi kan hjælpe dig i mål. Med os som samarbejdspartner får du professionel rådgivning, koordinering og planlægning - med fokus på en tæt dialog i øjenhøjde.



